Vin & mad til festen

 

Vælg de rigtige vine til festen - vi er altid parate til at guide dig

Når det er tid til bryllupper, barnedåb, fødselsdage eller andre store fester, så skal der vælges mad og drikke samt træffes et utal af andre beslutninger. Husk at du altid kan få hjælp og sparring hos Wøldiche Vine vedrørende matchning af vin og mad samt hvor mange flakser du må forventes at skulle bruge.

Vi tager naturligvis udgangspunkt i dine ønsker og behov, men ved også hvad der passer godt sammen samt hvilke vine, de fleste kan lide.

Vi vil gerne hjælpe dig med valget af de rette vine, og herunder ser du noget af det, som Wøldiche Vine kan tilbyde.

• Flot udvalg af vine fra kr. 55 og op.
• Vi kommer gerne med forslag til den perfekte vinmenu.
• Kan du ikke selv afhente vinen, leverer vi vinen et par hverdage inden den store dag.
• Vi tager naturligvis alle uåbnede flasker retur.
• Vi sammensætter gerne en lille vinbeskrivelse.

Her følger desuden et par tips, som du selv kan planlægge efter:

Mad & vinmatch
Når du skal sætte vin og mad sammen, skal du i udgangspunktet gå efter de ingredienser i maden, der er mest dominerende og som vinen først og fremmest skal matche til.

Generelt: Lette retter bør følges med lette vine og til mere tunge retter bør man vælge en mere fyldig/kraftig vin.

Mange vælger at servere en buffet for gæsterne, så der er noget for enhver smag. I sagens natur rummer en buffet mange forskellige retter, og det gør det lidt udfordrende at vælge den rigtige vin til overflødighedshornet af mad. Prøv f.eks. med en medium krydret og saftig rødvin og en frisk kølig chardonnay. Du kan også vælge en lidt fyldig rosévin, som serveres afkølet.

Tid på dagen
Er din fest om dagen eller om aftenen? Folk drikker lidt mindre vin til fester, der foregår en eftermiddag end ved f.eks. ved et bryllup, der foregår om aftenen.

Serveringstemperatur
Husk at temperaturen stiger hurtigt i festlokaler, stil derfor vinen koldt, da vinen opleves mere sødmefuld, desto varmere den er, fordi alkoholen i sig selv smager sødmefuldt.

Serveres kold mad er det bedste match kold hvidvin, rosé eller kølig syredomineret rødvin.

Hvilke glas
De bedste vinglas er tynde tulipanformede glas. De klassiske ballonglas forringer nydelsen af vinen, fordi glasset har et meget lille rumfang, så ilten ikke optages ret hurtigt og dermed ikke kan udfolde aromaen.

Forbrug pr. gæst
Tommelfingerreglen er, at en voksen gæst gennemsnitligt konsumerer ca. én flaske vin gennem en hel fest, der fordeler sig således:

1 glas til velkomst (der er ca. 6 glas i en 70 cl. flaske).

2 glas hvidvin (der er ca. 6-7 glas i en flaske).

3 glas rødvin (der er ca. 6-7 glas i en flaske).

1 glas dessertvin (der er ca. 10 glas i en flaske. I portvin dog ca. 15 glas pr. flaske).

 

God fest!

 

Desværre ingen produkter
dankort edankort visa visa_electron 
Indkøbskurv
Indkøbskurv

Pr. 1. juli 2017 er Wøldiche Vine overtaget af Pedersborg Vin, Hindborg

Det er derfor med meget stor glæde og tilfredshed, at jeg i den forbindelse har indgået en aftale med Pedersborg Vin i Hindborg om overtagelse af Wøldiche Vine.
Pedersborg Vin overtager hovedparten af mine forretningsaktiviteter og vil pr. 1. juli 2017 køre Wøldiche Vine videre under Pedersborg Vin med placering i deres nuværende lokaler på Hindborgvej 56, Hindborg.
Indehavere og medarbejdere hos Pedersborg Vin er særdeles kompetente og dygtige fagfolk, der brænder for faget og for at servicere jer. Jeg håber derfor, at du og dine kollegaer har interesse og lyst til at fortsætte vores tidligere samarbejde nu med de nye ejere.
Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte Pedersborg Vin eller Wøldiche Vine, hvis du har spørgsmål i forbindelse med forretningsoverdragelsen.
Endnu engang en stor tak for et godt samarbejde gennem årene.

Med venlig hilsen
Jeanne Søgaard

Med venlig hilsen
Pedersborg Vin
Else B. Christensen/Mette G. Jensen
www.pedersborgvin.dk