Sangiovese kan være en svær drue at tøjle. Den kræver både en dygtig mand i marken og i produktionen. I dette tilfælde er det en dygtig kvinde, nemlig Emanuella Tamburini, der som femte generation står bag vinene i familiefirmaet.
Vin – produktion:
Brunello-vinene er lavet på 100% Sangiovese Grosso som, efter sigende, er den Sangiovese-klon der laver den bedste kvalitetsvin. Mikroklimaet har dog også meget at sige, og her får druerne de helt rigtige jordbundsforhold, og en masse varme, så de kan opnå optimal modning.
I marken og i vinhuset hos familien Tamburini bliver druerne høstet med håndkraft og derefter omhyggeligt sorteret så kun de bedste druer anvendes i produktionen. Herefter undergår de maceration i ca. 10-15 dage med udblødning af mosten sammen med skallerne så vinen får tilført farve og tanniner. Vinen lagrer i min. fire år på små franske egetræsfade og derefter 8-12 mdr. i flaske inden den frigives til markedet.
Vinen:
I farven er den intens rubinrød med granatrøde strejf. Bouquet’en er stor og flot med en kompleks sammensætning af frugt fra druerne og vanilje fra egetræsfadene. I munden oplever man en fyldig og silkeblød vin med intense nuancer af lakrids og krydderier.
Vinen er en klassiker til en rød bøf, krydrede kødretter eller modne oste.
Den kan sagtens opbevares yderligere et par år i et mørkt og køligt rum (ca. 17 grader).
Årgang | : | 2009 | |
Størrelse | : | 75 Cl. | |
Alkohol | : | 14,5% |