Wakefield Estate, Cabernet Sauvignon

Antal: 
Pris: 99,00 DKK
* alle priser er inkl. moms
Læg i kurven

Familien Taylor har altid været fascineret af det smukke ”Clare Valley” i det sydlige Australien (ca. 150 km. syd for Adelaide). Tilbage i 1969 lykkedes det så at finde 178 hektarer langs den smukke Wakefield River. Med forbillede i især de store franske vine ønsker familien at lave vine med elegance og kompleksitet end blot vulgære og voluminøse vine. Her er Clare Valley, med sit lidt køligere australske klima, perfekt. Med marker i 350 m. højde er her nok varmt om dagen, men om aftenen og natten falder temperaturen drastisk og druerne kan ”komme sig” og modne optimalt og naturligt.

Hos Wakefield har det høj prioritet at bevare naturen i regionen. Derfor er man aktivt gået i gang med mange initiativer både i mark og vineri for at gøre produktionen bæredygtig. I 2009 blev vinhuset ISO-certificeret i bestræbelserne på tage hensyn til både miljø og produktion. Huset påbegyndte allerede at udfase korkpropper i 2000, og i 2004 var alle husets vine således med skruelåg.

Vinhusets logo stammer fra de mange fossiler af søheste, som man fandt under udgravninger og etableringen af vinmarker. Netop tre søheste er en gestus til de tre generationer af familien Taylor, der i dag er involveret i firmaet.

Estate-serien er vinhusets mellemserie med vine primært fra Clare Valley og Adelaide Hills. Hele serien indbefatter mange af de store internationale druesorter; Shiraz, Chardonnay, Merlot, Riesling, Gewürztraminer, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og sidst plantede Tempranillo.

Vinen:

Denne rene Cabernet Sauvignon er gæret på ståltanke og derefter lagt på fade, hvor andengæringen (malolaktiske gæring) er fundet sted. Vinen ligger yderligere 12 mdr. på 1-4 år gamle fade inden aftapning.

Allerede i farven kan man se, at dette er en intens vin. Duften af de fuldmodne solbær, mørk chokolade, tobak, cigarkasse og lidt mint bekræfter den klassiske duft af en solmoden Cabernet Sauvignon. Super saftig eftersmag med et fint lille bid og skønne krydrede noter. En herlig blød og let lakridset smag slutter vinen af på flotteste vis.

Vinen til den store bøf, den lækre stege eller de braiserede kødretter.

Information

Generelt

Årgang2012
Størrelse75 Cl.
Alkohol14%

Druetyper

  • Cabernet Sauvignon

Passer til

  • Kødretter
  • Okse
salg af Wakefield Estate, Cabernet Sauvignon
dankort edankort visa visa_electron 
Indkøbskurv
Indkøbskurv

Pr. 1. juli 2017 er Wøldiche Vine overtaget af Pedersborg Vin, Hindborg

Det er derfor med meget stor glæde og tilfredshed, at jeg i den forbindelse har indgået en aftale med Pedersborg Vin i Hindborg om overtagelse af Wøldiche Vine.
Pedersborg Vin overtager hovedparten af mine forretningsaktiviteter og vil pr. 1. juli 2017 køre Wøldiche Vine videre under Pedersborg Vin med placering i deres nuværende lokaler på Hindborgvej 56, Hindborg.
Indehavere og medarbejdere hos Pedersborg Vin er særdeles kompetente og dygtige fagfolk, der brænder for faget og for at servicere jer. Jeg håber derfor, at du og dine kollegaer har interesse og lyst til at fortsætte vores tidligere samarbejde nu med de nye ejere.
Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte Pedersborg Vin eller Wøldiche Vine, hvis du har spørgsmål i forbindelse med forretningsoverdragelsen.
Endnu engang en stor tak for et godt samarbejde gennem årene.

Med venlig hilsen
Jeanne Søgaard

Med venlig hilsen
Pedersborg Vin
Else B. Christensen/Mette G. Jensen
www.pedersborgvin.dk