Cava Mas Fi - Brut

Antal: 
Pris: 79,00 DKK
* alle priser er inkl. moms
Læg i kurven

Cava Masachs er beliggende i området "El Penedés" mellem middelhavet i syd og Montserrat bjergene længere mod nordvest - ca. 40 kilometer syd for Bacelona. Her har Masachs deres ejendom og kælder, med tilhørende 42 hektar vinmarker.
I 1977 valgte Josep og Joan Masaches at lancere en ny linje af Cava til det spanske marked. De brugte deres forældres erfaring og know-how. Både det spanske marked og det internationale marked belønnede hurtigt disse unge mennesker med masser af omtale for deres fremragende Cava.

Fremstillingsmetode:

Vinen er produceret på følgende druesorter: Macabeo, Xarel-lo og Parellada, som trives godt i områdets ler-, granit- og kalkholdige jord. Vinificationen er traditionel, efter Champagnemetoden. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur. Herefter doceres den stille vin med rørsukker og gærceller, inden den tappes på flaske. Flasken forsynes med en midlertidig prop og anbringes i køligt i 10 måneder, for at opnå en langsom gæring og dermed en særlig holdbar kulsyre. Gæringen i flasken giver et tryk på ca. 6 atmosfærer. Når lagringstiden er forbi, anbringes flaskerne vandret i stativer. Flaskerne drejes og rejses jævnligt for at få bundfaldet til at samle sig ved proppen. Når flasken står lodret, fryses bundfaldet til en isprop, der skydes ud. Der efterfyldes så med den samme vin. Champagneproppen sættes i og holdes fast med en ståltråds agraf. Restsukker: 10g/l

Farve, duft og smag:

Mas Fi har en strågul farve med grønne toner. Fine vedholdende bobler, der giver Cavaen et flot udseende i glasset. Aromaen er blød med toner af blomster, modne frugter og lidt citrus. Den er yderst livlig i munden med en behagelig elegance og balance. Eftersmagen er fyldt med lyse frugter, der slutter ud i en flot renhed.
En herlig aperitif, eller som ledsager til lette fiskeretter og skaldyr. Serverings temperatur: 6-8 grader.
 

 

Information

Generelt

Størrelse75 Cl.
Alkohol11,5%

Druetyper

  • Xarel

Passer til

  • Aperitif
  • Skaldyr
  • Fisk
salg af Cava Mas Fi - Brut
dankort edankort visa visa_electron 
Indkøbskurv
Indkøbskurv

Pr. 1. juli 2017 er Wøldiche Vine overtaget af Pedersborg Vin, Hindborg

Det er derfor med meget stor glæde og tilfredshed, at jeg i den forbindelse har indgået en aftale med Pedersborg Vin i Hindborg om overtagelse af Wøldiche Vine.
Pedersborg Vin overtager hovedparten af mine forretningsaktiviteter og vil pr. 1. juli 2017 køre Wøldiche Vine videre under Pedersborg Vin med placering i deres nuværende lokaler på Hindborgvej 56, Hindborg.
Indehavere og medarbejdere hos Pedersborg Vin er særdeles kompetente og dygtige fagfolk, der brænder for faget og for at servicere jer. Jeg håber derfor, at du og dine kollegaer har interesse og lyst til at fortsætte vores tidligere samarbejde nu med de nye ejere.
Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte Pedersborg Vin eller Wøldiche Vine, hvis du har spørgsmål i forbindelse med forretningsoverdragelsen.
Endnu engang en stor tak for et godt samarbejde gennem årene.

Med venlig hilsen
Jeanne Søgaard

Med venlig hilsen
Pedersborg Vin
Else B. Christensen/Mette G. Jensen
www.pedersborgvin.dk