Scheid Family Wine, District 7 Chardonnay, Monterey

Antal: 
Vejl. udsalgspris: 130,00 DKK
Pris: 110,00 DKK
* alle priser er inkl. moms
Læg i kurven

Mellem San Fransisco og Los Angeles ligger Monterey – også kaldet District 7. Vinområdet i Monterey er helt unikt. Kystens kølige indflydelse og eftermiddagsbriserne fra Monterey-bugten giver helt ideelle vækstbetingelser for kvalitetsdruer i særklasse! Derfor har man også officielt rangeret Monterey som en af de bedste vinområder i verden. District 7 har faktisk den længste vækstsæson af alle distrikter i Californien, men vigtigst af alt så har de et utroligt alsidigt mikroklima. Mod nord vokser Chardonnay og Pinot Noir, som nyder godt af et køligere klima med tågede morgentimer. Mod syd vokser Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon, der foretrækker et varmere klima med mange solskinstimer og kølige aftener. Fordelen ved den lange vækstsæson er, at druerne modnes langsommere og mere jævnt end normalt. De hænger derfor længere og udvikler mere komplekse aromaer samt en bedre struktur.

Al Scheid er manden der startede det hele op, og det var før Monterey for alvor blev kendt for sin vin. I 44 år har han og teamet dyrket vin, passet godt på deres 10 vinmarker på i alt 1600 hektar som er spredt ud på en godt 100 km lang strækning langs Salinas Valley.


Vin – produktion:

Denne Chardonnay er det perfekte eksempel på en hvidvin, som er fyldig og forfriskende på samme tid. Det gør det svært ikke at holde af den. Balancen mellem syren, de varme eksotiske frugter og små hint fra fadlagringen er helt i top. Kunsten er netop at finde den helt rigtige balance mellem fylden og friskheden, så den ene ikke overtrumfer den anden og går hen og bliver lidt kedelig og gængs. Det har Scheid Vineyards formået med stor succes. Her får man virkelig en vin, der yder så vi andre kan nyde.

Farven er klar og lys gylden med skønne dufte af eksotiske frugter med et lille hint af flødekaramel uden at virke sød. Smagen er en dynamisk kombination af pære, ananas og citrusfrugter. De elegante noter fra fadlagringen komplementerer den friske frugtsmag og tilfører en anelse kompleksitet til duften og smagen. Der er en gennemført balance i vinen, og det kan smages. Afslutningen er frisk og flot afrundet.

Når druerne er høstet bliver de presset i hele klaser og herefter kølet ned. Gæringen foregår langsomt ved lave temperaturer. Da denne Chardonnay både udstråler fylde og friskhed er gæringsprocessen kombineret af rustfri ståltanke og egefade. På denne måde opnås en frisk og dynamisk vin med en ægte Chardonnay-karakter.

Vinen bør serveres afkølet ved ca. 8-10°C. Den er genial som madvin, da den er meget alsidig. Prøv den f.eks. sammen med grillet fisk, kylling, svinekød eller salat.

Information

Generelt

Årgang2013
Størrelse75 Cl.
Alkohol13%

Druetyper

  • Chardonay

Passer til

  • Fisk
  • Kylling
salg af Scheid Family Wine, District 7 Chardonnay, Monterey
dankort edankort visa visa_electron 
Indkøbskurv
Indkøbskurv

Pr. 1. juli 2017 er Wøldiche Vine overtaget af Pedersborg Vin, Hindborg

Det er derfor med meget stor glæde og tilfredshed, at jeg i den forbindelse har indgået en aftale med Pedersborg Vin i Hindborg om overtagelse af Wøldiche Vine.
Pedersborg Vin overtager hovedparten af mine forretningsaktiviteter og vil pr. 1. juli 2017 køre Wøldiche Vine videre under Pedersborg Vin med placering i deres nuværende lokaler på Hindborgvej 56, Hindborg.
Indehavere og medarbejdere hos Pedersborg Vin er særdeles kompetente og dygtige fagfolk, der brænder for faget og for at servicere jer. Jeg håber derfor, at du og dine kollegaer har interesse og lyst til at fortsætte vores tidligere samarbejde nu med de nye ejere.
Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte Pedersborg Vin eller Wøldiche Vine, hvis du har spørgsmål i forbindelse med forretningsoverdragelsen.
Endnu engang en stor tak for et godt samarbejde gennem årene.

Med venlig hilsen
Jeanne Søgaard

Med venlig hilsen
Pedersborg Vin
Else B. Christensen/Mette G. Jensen
www.pedersborgvin.dk